Bogen henvender sig til begynderundervisning på spor 2 og 3, og forfatteren foreslår desuden spor 1 trin B.
Godt udtalemateriale kan der ikke laves for meget af. Dette materiale for begyndere er godt, men kunne have været supergodt, hvis layoutet var mere indbydende - her tænker jeg især på illustrationerne.
Men når det er sagt, så skal det hurtigt tilføjes, at der er meget brugbart udtalemateriale i bogen.
Den er primært tænkt som klasseundervisning, men kan også bruges i sproglaboratorier og studiecentre. Opbygningen i div. udtaleproblematikker er overskuelig i indholdsfortegnelsen, og det gør bogen brugervenlig.
Til bogen hører en ganske udmærket cd-rom med både en kvindelig og mandlig københavnsk indtaler. Der er pauser og gentagelser, så kursisterne får tid til træning.
Det jeg bedst kan lide ved bogen er de systematisk gennemarbejdede opgaver med tryk og rytme, der er et gennemgående element i materialet. Skal jeg fremhæve yderligere kvaliteter, så bliver det den meget præcise og trænende fokusering på reduktioner og assimilation.
Forfatteren har tidligere vist, at hun kan det dér med udtale. Med denne nye bog bidrager hun til at gøre den ofte oversprungne udtaleundervisning mere tilgængelig for de travle andetsprogsundervisere og deres hårdt prøvede kursister.
+ Forfatteren har tidligere vist, at hun kan det dér med udtale. Med denne nye bog bidrager hun til at gøre den ofte oversprungne udtaleundervisning mere tilgængelig for de travle andetsprogsundervisere og deres hårdt prøvede kursister.
- Dette materiale for begyndere er godt, men kunne have været supergodt, hvis layoutet var mere indbydende. Her tænker jeg især på illustrationerne.
***** Uovertruffen, skal læses.
**** Virkelig god, stor brugsværdi.
*** Rimelig, med enkelte mangler.
** På det jævne, mangler præger kraftigt.
* Dårlig og mangelfuld, ringe brugsværdi
|